Først og fremmest – så skal modermærket på barnet være medført, dvs. til stede allerede ved fødslen, før at det kan kategoriseres som CMN.

Den generelle hyppighed i Danmark anslås til at være 1:100, dvs. 1% af alle børn fødes med CMN (et medført modermærke). 

Medfødte modermærker inddeles/kategoriseres efter størrelse.

OBS VIGTIGT: Størrelsen der klassificeres efter, er den forventede størrelse af modermærket som voksen og ikke størrelsen på modermærket ved fødsel, se mere om dette nedenfor.

I Danmark inddeler man i 3 størrelser:

Små kongenitte nævi (under 1,5 cm)

Intermediære nævi (mellem 1,5 cm – 20 cm)

Gigant nævi (over 20 cm)

Internationalt er man blevet enige om at inddele og kategorisere i 7 størrelser – denne inddeling er ikke kommet til Danmark endnu.

Små kongenitte nævi (under 1,5 cm) (SCMN)

Mellem 1 (M1) kongenitte nævi (mellem 1,5 cm – 10 cm) (MCMN)

Mellem 2(M2) kongenitte nævi (mellem 10 cm – 20 cm) (MCMN)

Store 1 (L1) kongenitte nævi (mellem 20 cm – 30 cm) (LCMN)

Store 2 (L2) kongenitte nævi (mellem 30 cm – 40 cm ) (LCMN)

Gigant 1 (G1) kongenitte nævi (mellem 40 cm – 60 cm ) (GCMN)

Gigant 2 (G1) kongenitte nævi (over 60 cm ) (GCMN)

De store modermærker (over 20 cm) er klart de sjældneste med en hyppighed på anslået 1:20.000 (0,005%), dvs. der i Danmark kun fødes ca. 3 børn årligt, som klinisk kategoriseres som store (medicinsk udtryk = gigant). Dvs. 1 ud af 100 børn fødes med et medfødt modermærke, men jo større modermærket er, jo mere sjældent er det – og de store er meget sjældne.